10 år i bureaubranchen
I november 2011 tiltrådte Frits Møller som minuskels kontaktdirektør. Han har i 10 år drevet sit eget bureau ’graphite’, som han etablerede ud fra et ønske om at skabe bureausamarbejder, der gør målbar forskel for kunden. Inden da arbejdede Frits i den grafiske branche på dagblads- og bureausiden som kontaktperson og ”på den anden side af bordet” som køber af markedsføring.
Detail, møbel og design
Med Frits får minuskel især et kompetenceløft inden for langvarige forbrugsgoder, hvor han primært har arbejdet med detail-, møbel- og designvirksomhed (BtC). Passion er en stærk drivkraft for Frits: ”Der er en naturlig synergi mellem livsstilsbranchen og bureaubranchen, som jeg ser det. Vi arbejder med det samme - at formgive "budskabet" på den elegante, sofistikerede og troværdige måde. Kan det blive mere spændende? Jeg tror det ikke!”
Tætte og langvarige relationer
Frits brænder for langvarige kunderelationer. Her kan blandt andet nævnes et seks år langt samarbejde med sinnerup og ni år med Esthetique (beautyzone). I dag er han dagligt i kontakt med Naver Collection, furnipart as, Holmris Office, Toftegaard Jewellery Couture, Kay-Jay, m.fl. og han glæder sig til at føje flere til.
![]() |
| Frits Møller |

