Mikro-øl med makro-succes
Etikettedesignet gjorde Aarhus Bryghus til et genkendeligt og populært øl-brand
Udfordringen
Aarhus Bryghus oplevede, at butikssalget ikke var stærkt nok fordi genkendeligheden var lav.
Løsningen
Nyt etikettedesign til hele Aarhus Bryghus standard- og sæsonsortimentet.
Resultat
Et genkendeligt visuelt design, der bidrog til den hurtige udbredelse i markedet inden for special-øl.
Samarbejdet
I 2005 dukker mikro-bryggerier op overalt i Danmark. I Aarhus brygges der på idéen om at skabe ”byens øl”. Den gode kvalitet og smag bliver hældt på flaske, men udfordringen er dog, at etiketterne ikke er genkendelige nok til at skille sig ud på hylderne.
minuskel udvikler et nyt etikettedesign til hele sortimentet med fokus på at skabe et genkendeligt øl-brand. Det nye design skal afspejle det gode bryggerihåndværk og den høje kvalitet. Der bliver skabt et gennemgående farvekoncept, der gør det nemt at afkode øllets karakter og farve. En ny type papir bliver indført for at få en klarere grafik, og en ny halsetikette fuldender flaskens udtryk.


