01 - Fundamentet
Ethvert projekt står og falder med et stærkt fundament
Du kan have den skønneste beliggenhed. De lækreste materialer. Den dygtigste arkitekt.
Men dit byggeprojekt kommer aldrig til at lykkes, hvis ikke fundamentet er i orden. Det ved du. Men er du også bevidst om, at det samme gælder din markedsføring?
Hvis din salgsindsats ikke står solidt på en velfunderet, gennemarbejdet kommunikationsplatform med en stærk indsigtsfuld, kreativ idé, så kommer den aldrig rigtig til at lykkes. Uanset hvor mange relevante medier og lækre visualiseringer, du investerer i.
02 - Hurtig afsætning
Minuskel hjælper dig med at lykkes
Du vil helst sælge meget og i en fart. Du vil slippe for tomgang. Tomme hylder betyder meget for dig. Desværre betyder alt det absolut ingenting for dine kunder, købere og lejere.
I Minuskel har vi specialiseret os i bolig og byggeri. Vi henvender os til kunder inden for projektsalg, ejendomshandel og byggematerialer – og vi hjælper dem med at lykkes.
Du skal blot være indstillet på, at hvis vi skal hjælpe dig, så skal fundamentet være på plads. Først herefter kaster vi os over film, 3D-visualiseringer, website, sociale medier og alt det andet, der skal til for at sælge. Dette uanset om det er uopførte boliger, finde købere og sælgere eller hente kunder ind i butikken.
Disse kunder har vi hjulpet med at lykkes
03 - Kommunikationsplatformen
Vi lægger vægt på kommunikationen
Om du lykkes med din markedsføring eller ej afhænger fuldkommen af, om du kan løse et væsentligt problem eller opfylde et vigtigt ønske for dine kunder, købere eller lejere.
Minuskel hjælper dig med at finde svar på nogle helt afgørende spørgsmål. Hvem vil du lykkes med? Hvad tilbyder du dem? Hvorfor er det vigtigt for dem? Hvorfor vil de tro på det? Og hvordan forholder alle de ønsker sig til markedet lige nu?
På den måde arbejder vi os sammen ind til de kerneindsigter om dit projekt, din målgruppe, markedet og tendenser, som skal bære og styre både det visuelle og det verbale udtryk samt dit medievalg fra start til slut. Det er det, vi kalder en kommunikationsplatform.
04 - Eksekveringen
Vi eksekverer på din markedsføringsplan
Minuskel har gennem mere end 20 år skabt en base, der kan levere alt, hvad der skal til. I nøjagtig den kvalitet dit budget rækker til og lidt mere. Vi står for hele produktionen og sørger for, at du får leveret alt til tiden og til den aftalte pris.
Du kan trygt lade Minuskel stå for håndtering af grafisk identitet, fotorealistiske 3D-visualiseringer, 2D-plantegninger, 360° video, droneoptagelser, website, brochurer, outdoor og andet trykt og digitalt materiale. Det samme gælder filmproduktion, virtual reality, PR-events og pressemeddelelser, nyhedsbrev og oprettelse samt opdatering af projektsider og lignende på sociale medier.
Du lykkes med det hele, fordi vi råder over kompetencerne og erfaringen, der gør os i stand til at løse eventuelle problemer før de overhovedet opstår.
Om minuskel
Vil du høre mere om Minuskel?
Er du stadig ikke helt klar til at kontakte os? Så se her.
Efter 20 år som full service design- og reklamebureau med en bred vifte af kunder besluttede Minuskel i 2018 at koncentrere kræfterne om den store viden om Bolig & Byggeri, vi har fra vores arbejde med en lang række kunder inden for projektsalg, ejendomshandel og byggematerialer. Samtidig flyttede vi sammen med vores mangeårige samarbejdspartner Mindworking, som vi siden har arbejdet tæt sammen med.
Mindworking er markedets nok mest innovative udvikler og leverandør af digitale mæglersystemer. Samarbejdet supplerer og styrker Minuskels store indsigt i alt, hvad der rører sig i bolig- og ejendomsmarkedet. En indsigt, som er helt afgørende, når man vil tage afsæt i mennesker og markeder.
Minuskel er et stærkt team af unge talenter og erfarne bureaufolk. Vi råder over kreative strateger, digitale forretningsudviklere, plannere, projektledere, AD’ere og grafikere. Allesammen med ekspertise i at hjælpe kunder inden for Bolig & Byggeri med at lykkes.
Kunder som dig. Så kontakt os nu.
Den strategiske proces

